Administrationsbygningen

Lejradministrationen og den politiske afdeling var med til at organisere udryddelsessystemet. Der blev ført grundige optegnelser over antallet af fanger og fotos af dem blev opbevaret og senere fundet efter krigen.

 

Der var omkring 7.000 SS soldater under krigen, tre fjerde dele af dem arbejdede med sikkerhed, bl.a. som vagter eller ansvarlige for det røvede gods i Canada. Nogle af dem blev opsynshavende ved gaskamre- og krematorie-ovne.

Efter krigen var det kun omkring 15% som blev fanget og retsforfulgt, hvilket dog er mere end i mange andre koncentrationslejre.

I dag opbevares mange af Auschwitz museums opmagasinerede dokumenter og genstande i bygningen som er omdannet til historisk arkiv og betjenes af museets ansatte.